Klinisk  betegnelse :  Neuralgia Nervus Trigenmini, nervesmerte i den store kranienerve der hedder Trigeminus

Patientforening :     TRID  ~  Trigeminus Ramte  I  Danmark 

Klinisk beskrivelse 
Neuralgia Nervus Trigemini er en smerte, der udgår fra nervens udspringsområde i pons, hjernebroen, der er en del af hjernestammen. Årsagen er en respons på stressende nervesignaler fra et eller flere af nervens innerveringsområder. Nervens søsternerve, Nervus Facialis inddrages til tider også i neuralgierne pga. nervernes indbyrdes forbindelser via små såkaldte kommunikationsnerver.

Undersøgelse
Det er vigtigt at lytte til patientens smertebeskrivelse, for at kunne finde årsagen, da der er flere muligheder. Se beskrivelsen af de enkelte typer nedenfor.

Årsager
Kendte årsager

• Type I.  Den mest almindelige årsag er sammenbidningsproblemer, der fremprovokeres ved stress og "traumatiske" drømme under søvn og eller i vågen tilstand. Den forhøjede muskeltonus medfører irritation i musculus masseter specielt pars superficialis, og hævelsen, der kan føles (er palperbar), irriterer nervus trigeminus pars nervus masseterius.
• Type II.  Fejlstilling i kranieknogler, der resulterer i en klemning af trigeminus nerven, samt forværring ved inddragelse af  nervus fascialis. Årsagerne er flere (se nedenfor) og ingen af de behandlede tilfælde har været ens. Klemningen ses kun i de to nedre grene, nemlig overkæbe og underkæbe.
• Type III  Betændelsestilstand i tandhule, tandrod og kæbehule. 
• Type IV  Plak angreb på trigeminusnerven hos sklerosepatienter
• Type V   Andre former, f.eks. irritationstilstande i tænder.

Type I  -  Den "milde"
I den "milde" udgave, er det den mest almindelige form for trigeminus neuralgi. Der er ingen registrerede tal for udbredelsen, men mine egne erfaringer er, at denne type er almindelig udbredt.  Jeg har i min klinik eksempler på 20 og 30 års mere eller mindre daglige hovedpiner. Hovedpinen begynder ofte ensidigt bag øjne og i tinding. Smerterne kan brede sig til issen og til begge sider af hovedet. 
Neuralgien kan efter styrke brede sig til hele trigeminus nervens inerveringsområde, så  kindben, øre-, tænder- og kæberegion også smerter voldsomt.
Mine erfaringer er at denne tilstand oftest er ensidig.

Hyppigheden:
...kan være op til flere gange om ugen eller dagligt. 

Varighed:
Fra få timer til et par døgn, men nogle vågner med hovedpine næsten hver morgen.

Differentialdiagnose

• Anfaldene kan somme tider starte et egentligt migræneanfald med kvalme, opkastninger mv.
• Type I kan måske samtidig være en lille type II !!
• Type II kan også være neuralgia nervus fascialis, altså en nervesmerte i ansigtets muskler.
  

• Manuel behandling af bl.a. musculus masseter superficialis, der er syret til pga. sammenbidning.
• Patienten lærer selvbehandling, hvilket har vist sig særdeles effektivt for normalisering af musklerne.
• Kranio sakral terapi for at afstresse hjernen, og dermed undgå sammenbidning ( Denne behandling, som hører under området "manuel medicin", er udviklet og klinisk dokumenteret af Dr. med. John Upledger, USA) 
• Traumebehandling for at fjerne traumer, der er den egentlige årsag til sammenbidning.
  
• Bemærk at type I måske også kan være en "lille" type II. 

Type II   - den slemme
Smerterne kommer meget pludseligt. Det kan være meget kraftige og smertefulde jag, der breder sig ud i en eller flere grene af nervens innerveringsområder. Det kan være pinefuldt at spise, synke, børste tænder og blot at røre sin læbe kan fremkalde et anfald. Anfaldene kan være sekunder varende eller kan vare i flere timer. Området ses i den berørte side ofte med hævelse og rødme. 
Bemærk at : "Trigeminusnerven har en slags plexusdannelse med Nervus Fascialis, hvorfor der ofte kan optræde både trigeminusneuralgi, og neuralgi i fascialisnerven. Hvis man kirurgisk klipper denne plexusdannelse over, vil man få en forværring af tilstanden, idet der vil fremkomme phantomsmerter."
Da læberne, ifølge vor viden om kortlægningen af hjernens motoriske innerveringsområder, og kropsdelenes følsomhed, sender nogle af de kraftigste signaler til hjernen ved berøring, er det derfor ikke underligt at ganske let berøring af læberne sætter anfald af  trigeminusneuralgi igang.

Fordelingstal fra TRID :
60 % højresidigt  -  30 % venstresidigt  -  10 % begge sider. 
Jeg har ca. samme erfaringstal her i klinikken.

Synlige symptomer, der kan forekomme 
Hævelse og rødme i det neuralgerende område.
Patienten kan gribe sig til hovedet, og man ser tydelig pludselig smertereaktion.
Ved let berøring af læbe i berørte side, kan straks ses neuralgi. Læben er kroppens mest følsomme del og aktiverer ofte neuralgier.
I voldsom udfoldelse kan ses sort skygge i et område, der breder sig ud over øjenregionens.  Smerterne kan være så voldsomme at patienten bliver bevidstløs i få eller flere sekunder. Sidstnævnte er observeret adskillige gange, hvor patienten var ordineret morfin, der forværrede tilstanden ekstremt.

Kliniske fund
Scolioser (skævhed i rygsøjlen), der påvirker musklerne til hovedet på en sådan måde, at kraniet deformeres.
Slag på oftest siden af hovedet, hvor kindbenet er prominent.
Slag frontalt på ansigtet. (giver ofte smerter i begge sider)

Kranie anomali - Kraniet / hjernen er mindre i den ene side
I nogle tilfælde ses Type II  hos mennesker med kranie anomali. Disse mennesker er måske særlig udsatte for skred i kranieknoglerne, specielt øjenknoglen. Der er dog med de få, der har været her i klinikken, ikke nogen sammenhæng med hvilken side, neuraligierne kommer i.

Mærkbare symptomer
Hævet og varmt væv i det berørte område.
Neuralgier i fascialisnerven kan ofte mærkes (palperes) uden på huden
Fejlstillede kranieknogler, hyppigst med inddragelse af  kæbeknogler, øreknoglerne og øjenknoglen
Alle kranieknogler kan være indvolveret i større grad.

Behandling    

1) Diagnosticering og medicinsk smertebehandling 

• Undersøgelse ved egen læge
  
• Undersøgelse af speciallæge
• Evt. indlæggelse på sygehus for undersøgelse og optimal medicinsk smertebehandling
• Medicinsk smertebehandling ordineret af speciellæge 

• Omhyggelig korrektion af kranieknogler, der først må udføres, når rygsøjlen med videre er sat på plads !
• Kræver somme tider kun få korrektioner + efterfølgende kontrolbehandling og finjustering af alle kranieknogler og hinder
• Jo værre neuralgi, jo længere plejer behandlingsforløbet at vare. Er du i en god periode, så er det NU du skal lade dig behandle !
• Er du i en dårlig periode, bør du måske lade dig behandle alligevel, så det ikke bliver værre.
  
• Selve korrektionen af kranieknoglerne, der kan være meget kompleks, er normalt smertefri, og kan føles fysisk og psykisk lettende. 
• Flytningen af knogler og muskler omkring nerver, der er irriterede af det hævede væv, er efterfølgende ofte smertefuldt, fordi centralnervesystemet opfatter flytningen som et angreb udefra. Derfor reagerer centralnervesystemet med sammentrækning af muskler, der yderligere klemmer væv og knogler sammen om trigeminusnerven. Disse muskler, der ofte har været sammentrukket længe, spændes yderligere op
• Det er i efteråret 2003 lykkedes at finde en behandling, der standser denne reaktion, og normaliserer tonus i musklerne. 
• I nogle tilfælde er det bedst at man bor på behandlingsstedet i nogle dage, hvilket betyder : 
• Kortere behandlingstid
• Der kan gribes ind ved voldsomme angreb
• Der kan korrigeres hyppigt.
• Hvis årsagen til tilstanden er muskulært betinget, er det også nødvendigt at skabe balance i rygsøjlen samt halsens og nakkens muskler. Det er her vigtigt at skabe balance i ryg-nakke inden korrektion af kraniet
• Hvis årsagen til tilstanden er slag, vil genopretningen være årsagsbehandlende.
• Hvis årsagen er "sove"skader, vil en ændring af  sovevaner være absolut påkrævet, om nødvendigt med lejring af  både krop og hoved.  Her er mange muligheder for hjælpemidler, bl.a. elaverbare sengebunde og trykaflastende hovedpuder.

• Efterbehandlingen udføres af patienten selv ( og gerne med hjælp fra familiemedlem / ven ) 
• Efterbehandlingen sker under vejledning af klinikken, og der medfølger et lille hæfte med anvisningerne.
• Efterbehandlingen starter allerede i begyndelsen af behandlingen.
• Efterbehandlingen gentages af terapeuten under hver behandling.

Behandling
Operativt indgreb for oprensning af materie, samt medicinsk behandling med antibiotika for at slå bakterierne ihjel. 
Der er ingen manuel behandling af type III. Jeg har kun været ude for ét eksempel, hvor der ikke har været fysiske årsager, men til gængæld en igangværende kæbehulebetændelse. Denne kunne dog behandles med antibiotika. 

Komplikationer :
a) Endokardit - en livstruende tilstand
En særlig livstruende tilstand kan udvikle sig af det, der umiddelbart ligner en almindelig trigeminus neuralgi. I forbindelse med anamnesen ved en akut opstået neuralgi, er det vigtigt at spørge om smerter i kæbe- og tandregion, når der ikke er anfald. Ved betændelse i tand, tandrod og kæbehule er der risiko for at betændelsen går i blodet. Hvis dette sker, er der risiko for en endokardit, der er en særdeles alvorlig  livstruende tilstand, hvor der går betændelse i hjerteklapperne. Ved mistanke er det derfor vigtigt at lave røntgenundersøgelse, for at afkræfte betændelse i kæbehule. 
b)  Lammelse
Hvis betændelsen går i blodet, kan den også sætte sig som  en blodprop i hjernen med helt eller delvis lammelse af kroppen til følge.

Type IV - Plak angreb på trigeminusnerven hos sklerosepatienter

• To beretninger fra sklerosepatienter, hvor nerven  angribes tæt på hjernestammen. 
• Vi skaber kontakt til en af disse patienter, der vil danne en gruppe. 
• Send dit navn, adr + tlf. gerne med frankeret videresendelses- /  svarkuvert. 
• Bemærk at denne tilstand ikke hører foreningsmæssigt til under TRID - men i stedet under Skleroseforeningen

Type V - Andre former
Andre former for påvirkning af trigeminus nerven, der resulterer i en neuralgi 

• Ingen kendte
  

• Har du skævhed / asymmetri i ansigtet / kraniet, er det en god ide at få det rettet, inden du bliver for gammel. Jo ældre man er, jo sværere er det at rette kranieknoglerne, så de bliver på plads. Når man bliver ældre, har et skævt kranie tendens til at blive endnu mere skævt, og dermed starte en trigeminusneuralgi. 
• Trigeminusneuralgi rammer hyppigst personer over halvtreds, og kvinder hyppigere end mænd.
• Skævheder i kraniet, der senere bliver til trigeminusneuralgi, kommer ofte fra slag eller fald, der rammer siden af hovedet.
• Trigeminusneuralgi er ofte forårsaget af  skævheder i ryggen.
  
• En neuralgi i fascialis nerven kan også være forårsaget af fejlstilling af kranieknogler.
• Trigeminusneuralgi neuralgerer ofte ud i fascialisnerven, simpelt hen fordi de to nerver har direkte forbindelse til hinanden
  
• Det betyder færre smerter at få rettet kraniet i en god periode, hvor neuralgierne ikke er så slemme.